Workshop

AMOS-FX har med stor succes afholdt foredrag og workshops for skoleklasser og institutioner, i forbindelse med elevers medieundervisning.

En workshop består af en lille produktion af diverse make-up effekter, såsom at fremstille blodige sår, skudhuller, knoglebrud, blå mærker og afhuggede fingre. Dette giver inspiration og viden til at eleven senere kan fremstille de make-up effekter der passer til egen medieproduktion. Vi mener dog ikke dette kan stå alene, så under produktionen af make-up effekterne udfordrer vi bl.a. elevernes begreb om etik og moral i forbindelse med medieproduktion og udvider elevens mediekompetence på mangfoldig vis.

Da vi i vor tids samfund bliver påvirket af diverse medier hvor end vi bevæger os hen, mener vi vores workshop kan være relevant for alle aldersgrupper og i mange forskellige sammenhænge. Med andre ord kan vores workshop stå alene eller den kan tilpasses som element i et længere undervisningsforløb.

Kontakt os for en snak om præcis hvad du har brug for og vi sætter en workshop op efter dine kriterier.
AMOS-FX medbringer alle de materialer der skal bruges.

Events | Workshops